Kun en fjerdedel af skizofreni-patienter oplever at blive symptomfri inden for 5 år efter påbegyndt behandling, som oftest består af antipsykotisk medicin og terapi. Det vil en ny behandlingsform nu prøve at ændre på ved hjælp af stemmeforvrængning, avatars og virtual reality-briller.
Af Mads Ravn, Markus Svante og Frederik Dupont
Der er på tværs af tre danske regioner blevet søsat et nyt forskningsprojekt, som skal hjælpe mennesker med paranoid skizofreni til at konfrontere deres hørelseshallucinationer. Behandlingen af skizofreni-patienter foregår som oftest ved hjælp af antipsykotisk medicin og terapi, hvor en fjerdedel af patienterne ikke oplever bedring. Tilgangen har også været, at man beder patienten om at ignorere stemmen.
“Selvom patienter får behandling i alle mulige terapiformer, så er der 25%, der bliver ved med at høre stemmer. Så det er ikke tilstrækkeligt. Der er brug for noget nyt”, siger Merete Nordentoft, der er overlæge ved Psykiatrisk Center København og forskningsleder på VR-projektet ‘Challenge’.
Med forskningsprojektet skifter fokuset nu til, at man vil bekæmpe stemmen og vende magten.
Formålet er, at patienterne ved hjælp af virtual reality kommer i dialog med den eller de stemmer, de hører, og på den måde lærer at tage kontrol og acceptere stemmernes eksistens. Patienterne skal turde at trodse stemmernes trusler.
“Det er noget, man har lånt fra angstbehandling. Der er det meget brugt med exposure-terapi, hvor man bliver sat i de situationer, som man er bange for”, siger Merete Nordentoft.
Der mangler behandlingsformer
Omkring 30.000 mennesker i Danmark lever med skizofreni, og hvert år diagnosticeres omkring 2.000 danskere med sygdommen, hvor man i 2017 så en stigning på 41% i forhold til 2007. Det gør diagnosen til en af de størst repræsenterede psykiske lidelser i dansk psykiatri. Men de nuværende behandlingsformer, der primært består af medicinering, terapi eller en kombination af begge, har ikke altid vist sig som en fyldestgørende strategi.
“Når skizofreni-patienter bliver udskrevet, oplever vi, at de ofte ikke føler sig færdigbehandlet. Så går der ikke længe, før de henvender sig til den akutte skadestue igen. Nogle gange går der kun en dag, fordi de har det så skidt. Så bliver de indlagt igen. Nogle af patienterne opgiver endda helt at blive indlagt og ender med at blive endnu mere udsatte på grund af deres sygdom,” siger Mia Kristina Hansen, der er landsformand for SIND.
Indlæggelser, hvor voksne patienter udskrives med diagnosen skizofreni og beslægtede lidelser, bliver hyppigere efterfulgt af en genindlæggelse sammenlignet med andre diagnoser. Genindlæggelsesfrekvensen for skizofreni-patienter var i 2015 på 27%, hvilket betyder, at op mod 4.000 personer måtte vende tilbage til hospitalssengen efter udskrivelse.
Det er nogle gange lidt et lotteri. “Så prøvede vi lige den her medicin, den virkede ikke, så prøver vi den næste, den virkede heller ikke”
Mia Kristina Hansen, Landsformand, SIND.
Psykolog og ph.d. i skizofreniforskning Vibeke Bliksted har forsket i kognitiv terapi til patienter med skizofreni. Hun mener, det er vigtigt at understrege, at behandlingerne af skizofreni-patienter ikke nødvendigvis skal kurere hørelseshallucinationerne.
“Det er måske lidt urealistisk, at tro at behandlingen kan fjerne stemmerne. Det handler lige så meget om, at være mindst muligt generet af det og mindst muligt forpint af at høre stemmer, siger Vibeke Bliksted.
Men der mangler forskning i den psykiatriske afdeling, og man har svært ved at tilrettelægge behandlingerne til hver enkelt patient.
“Nogle gange giver man noget, som man ikke er sikker på virker. Indenfor kræftforløb ved man i dag, hvad der virker, fordi der er blevet forsket så meget i det. Det mangler simpelthen i dag indenfor det psykiatriske felt. Der er ikke nok forskning i forhold til, hvad der kan hjælpe. Det er nogle gange lidt et lotteri. “Så prøvede vi lige den her medicin, den virkede ikke, så prøver vi den næste, den virkede heller ikke””, siger Mia Kristina Hansen og uddyber.
“Man skulle forske mere i, hvad der virker for den enkelte, så man ved lige præcis, hvad den enkelte har brug for. Det ville hjælpe, så man kan differentiere i behandlingsformerne mellem patienterne”.
Kigger man bredt ud over dansk psykiatri, er der blandt flere eksperter enighed om, at den nuværende behandling af mennesker med skizofreni ikke er tilstrækkelig.
Derfor er de tre regioner gået sammen om studiet, der skal vise, om skizofreni-patienter kan hjælpes ved hjælp af virtual reality.
“Der har været rigtig mange farmakologiske studier af effekt på skizofreni, da medicinalvirksomhederne betaler for disse. Men der ligger enormt få non-farmakologiske studier. Så det er en af grundene til, at vi interesserer os for at forske i non-farmakologiske ting som Challenge-projektet, siger Sanne Bekker, der til dagligt arbejder med det nye projekt.
VR-briller, stemmeforvrængning og avatars
Challenge-projektet fungerer på den måde, at patienten bliver interviewet af en psykolog for at fastslå, hvad stemmen i hovedet kan finde på at sige. Dernæst sætter de sig i fællesskab foran computeren, hvor de ved hjælp af et program kan lave stemmeforvrængning. Stemmen skal lyde som den mest fremtrædende stemme, patienten hører. Næste step er at lave en avatar, som repræsenterer stemmen.
Patienten får derefter monteret VR-brillerne og bliver sat overfor sin avatar. Psykologen bruger derefter stemmeforvrængeren, og siger det som hallucinationerne normalvis vil sige. Derefter skifter psykologen til sin egen stemme, hvor man opfordrer patienten til at sige fra over for stemmen.
“Nærmest første gang de prøver at sige ”hold nu kæft”, så har det en effekt. Grænsen man skal overvinde er større, men effekten kommer så hurtigere,” siger Sanne Bekker, som til dagligt har virtual reality-sessioner med patienter.
Efterfølgende får patienten et usb-stick med hjem, hvor samtalerne mellem patient og psykolog er optaget. På den måde kan de lytte til det igen og igen, ligesom de kan afspille klippet for deres pårørende og give dem et nyt perspektiv på både sygdommen og behandlingen.
“De har altid været helt alene med den oplevelse at høre stemmen, så det at kunne dele det med nogen er en stor ting,” fortæller Merete Nordentoft og fortsætter.
“Det der sker med de nye behandlingsformer er, at man åbner patientens verden. Før sad man i terapilokalet og diskuterede hypotetiske situationer.”
Halvdelen af de 266 deltagere, som alle har alvorlige hørelseshallucinationer, skal igennem otte sessioner med virtual reality-terapi. Her eksponeres de for stemmer tilsvarende dem, de hører i hverdagen. Den anden halvdel får ingen VR-terapi men derimod deres normale behandling samt sideløbende støttende samtaler.
Challenge projektet er igangsat af Merete Nordentoft, som har fået ideen fra England. Projektet startede i 2019, og er fastlagt til at slutte i 2023. Innovationsfonden støtter forskningen med 13 millioner kroner.
Positive tendenser
Både Merete Nordentoft og Sanne Bekker fortæller, at Challenge-projektet virker lovende, men kan ikke komme med resultater endnu, da projektet først afsluttes i 2023. Til gengæld blev det danske projekt inspireret af flotte resultater fra den engelske pendant til projektet.
Efter 12 ugers behandling hørte ni personer ikke længere stemmer, syv af dem havde fået VR-terapi, mens to fra kontrolgruppen også blev fri for stemmer. Antallet af psykotiske symptomer var også faldet væsentligt mere hos gruppen, der modtog VR-terapi.
Samme gode oplevelse har Sanne Bekker ved Challenge-projektet i Aalborg.
”Jeg havde en i sidste uge, der sagde, at han ingen effekt havde haft. Men han sagde ikke, at han fortrød at være med. Der er ingen, som har fået det værre af behandlingen, som mange af patienterne ellers frygter. Der har udelukkende været positiv respons, og så den ene som var meget neutral”, siger Sanne Bekker.
Hun ser også potentiale for, at man kan spare på omkostningstung medicin rundt ved regionerne, som i dag betaler for medicinen hos flere patienter. En relativt almindelig behandling af stemmehørere er en månedlig injektion med antipsykotisk medicin. Selve injektionen koster 1.000 kroner for hver dosis og løber op i 12.000 kroner årligt, hvilket er en væsentlig post at spare på, hvis VR-behandlingen kan fjerne stemmer hos nogle patienter.
– Det er håbet, at man kan spare på noget medicin, men worst-case kan det også være at højne livskvaliteten for personerne. For på nuværende tidspunkt har vi nogle gange ikke mere at tilbyde efter medicin, siger Sanne Bekker.
Halvvejs igennem projektet
Projektet er nu gået ind i sit tredje år og er over halvvejs. Derfor kan vi begynde at kigge fremad mod en afslutning på projektet. Men hvad kræves der så, før projektet kan bredes ud til hele landet?
Det skal påvises, at der ikke er nogen negativ effekt, og at der ikke er nogle bivirkninger. Derudover skal personerne i projektet have vist en form for bedring, og til sidst kræver det, at regionerne er klar til at investere i VR-udstyr og oplæring af personale.
Psykolog og ph.d. i skizofreniforskning Vibeke Bliksted har forsket i kognitiv terapi til patienter med skizofreni. Hun mener, at den nye terapiform sagtens kan spredes til hele landet, men påpeger, at det ikke nødvendigvis er en behandlingsform for alle.
– Jeg kan godt forestille mig, at det kan implementeres hos alle regioner. Det gør vi også med mange andre behandlingsformer. Det er mere bare det med teknikken, og at man skal tænke på, om det er alle, der har glæde af virtual reality.
En udlægning som landsformanden for SIND, Mia Kristina Hansen, sagtens kan følge. Hun byder en ny behandlingsform velkommen, da hun ser mangler ved den nuværende behandling, som ikke har store muligheder for individuelt tilrettelagt behandlinger.
– Jeg synes det er fantastisk, hvis det kan hjælpe. Jo flere ting der er jo bedre. Med flere muligheder kan vi bedre målrette det til den enkelte. Det er jo mennesker, man har med at gøre. Det er jo individuelt, og derfor er det vigtigt, at man ikke bliver proppet ned i en kasse, hvor der bare er én behandlingsform til alle patienterne.
Hvis VR-projektet viser gode resultater mener psykolog Vibeke Bliksted også, at VR-briller og høretelefoner kan blive fast inventar i psykiatriens værktøjskasse. Hun understreger dog igen, at det ikke nødvendigvis er alle, der har gavn af det.
”Det er jo ikke one-size-fits-all, når man snakker skizofreni. Det ville fint kunne implementeres ude omkring, men det er ikke sikkert, at alle der hører stemmer har gavn af lige netop denne form for terapi. Det har nogle, mens andre har bedre gavn af andre varianter af kognitiv terapi. Så det skal være en specialiseret tilgang til behandlingen.”
Når resultaterne fra forskningen bliver offentliggjort i 2023, kan der dannes et klarere billede af, om VR-terapi kan blive en fast del af behandlingen til stemmehørere.